Om Hjalthor Danmark ApS

Tætte relationer og langvarige forhold
Hjalthor Danmark ApS ejes og drives af Linda Bielefeldt og Kennet Mortensen, som forene arbejde, knofedt og det private i en højere enighed….

Linda har styr på alt det administrative i firmaet, samtidig med at hun ikke er bleg for at tage en klud i hånden og løse en af vores mange opgaver.

Kennet er firmaets rengøringshjerne, han har +20 års erfaring og har altid et løsningsforslag til at få fjernet eller udbedret et problem.

Vi startede Hjalthor med et ønske om at skabe et bedre rengøringsfirma. For vores kunder og for vores medarbejdere. Derfor ser vi dig ikke ”bare” som en kunde, ligesom vi heller ikke ønsker “bare” at være dem, som kommer og gør rent. Vi ser os selv som samarbejdspartnere og de fleste af vores relationer bygger på et langvarigt forhold med god og tæt dialog og respekt.

 

Jo mere dialog, jo færre problemer
Vi tror på, at en personlig kontakt og dialog er med til at skabe langvarige relationer. Det gælder også ude i fronten, hvor rengøringspersonalet arbejder.
Vi sørger for at præsentere vores personale, så både de og jer bliver trygge og fortrolige med hinanden. Cheferne er også synlige i samarbejdet og opsøgende for at sikre, at det hele kører på skinner.

 

Du får, hvad du betaler for
Som i alle andre sammenhænge, følges pris og kvalitet også ad i rengøringsbranchen. Og vi har ingen ambition om at være det billigste rengøringsselskab.
Vi brænder for at levere et kvalitetsarbejde, vi kan være stolte over. Det kræver dygtige, dedikerede og pålidelige medarbejdere, der gerne går et skridt længere end forventet. Det er ikke de billigste folk på markedet. Til gengæld kan vi stå 100 % inde for kvaliteten af det arbejde, de leverer.
Så hvis prisen er dit eneste succeskriterie, behøver du ikke kontakte os. Foretrækker du derimod kvalitetsrengøring til en konkurrencedygtig og fair pris, vil vi glæde os til at byde dig velkommen.

 

Alt samlet ét sted
Hos Hjalthor Danmark har vi mange års erfaring i at servicere virksomheder, og vi vil med glæde håndtere det praktiske arbejde omkring din virksomhed. Vi samler alle din virksomheds behov, så du kun behøver at ringe ét sted og få én samlet faktura.

Vi tilbyder alt indenfor erhvervsservice. Fra kontorrengøring, vinduespolering og ejendomsservice til skadesservice, byggepladsservice og gulvservice. Har du en specialrengøring ud over det almindelige, har vi også erfaringen og maskinerne til at løse det.

Det er derfor, vi siger: Vi samler jeres rene behov i en flåde!